En pause til selvomsorg
En 3-minutters guidet lydpause, der hjælper dig med at finde ro og nærvær, når presset som forælder føles overvældende.
En simpel, men kraftfuld øvelse, du kan bruge til akut selvomsorg og regulering, når du har mest brug for det.
Når vi er pressede, ender vi ofte med at reagere på en måde, vi ikke er stolte af…
Kender du det?
Du står midt i en presset situation med dit barn. Måske stejler han, måske udfordrer hun dig, eller måske er han smeltet helt sammen. Eller også er der flere ting, der hiver i dig på én gang, og du føler dig totalt overvældet.
Pludselig er den der: vreden. Den brænder i kroppen, og du kan mærke, hvordan den vil tage over.
Du ved, at du gerne vil være rolig og anerkendende – men alligevel sker det. Du råber, siger noget, du fortryder, eller reagerer meget hårdere, end du egentlig ville. Og bagefter kommer skammen.
Løsningen er ikke at tage dig mere sammen. Men det er at tage lidt bedre hånd om dig selv.
Denne 3-minutters guidede lydpause hjælper dig med at:
Træde et skridt tilbage
Lande i kroppen og åndedrættet
Møde dig selv med varme og tålmodighed
Finde roen, så du kan møde dine børn med mere overskud
Det er en simpel, men kraftfuld øvelse. Og et konkret og kærligt sted at starte.
Vil have et værktøj, du kan bruge i pressede situationer
Har svært ved at finde tid til selvomsorg
Vil lære at regulere dine følelser, når presset er højt
Ønsker at møde dine børn med mere ro og nærvær
Vil passe på dig selv, så du kan passe på dine børn på den lange bane
Denne lydøvelse er perfekt til dig, hvis du:
Om øvelsen
Denne 3-minutters lydøvelse guider dig gennem en simpel, men kraftfuld øvelse, hvor du:
Regulerer dit nervesystem og finder ro i kroppen og åndedrættet
Lærer at træde et skridt tilbage fra kritiske og ukonstruktive tanker
Giver dig selv tilladelse til og øver dig i at være “god nok”
Får en velfortjent og vigtig pause
Øvelsen er designet til at være hurtig, effektiv og nem at integrere. Når du har lært den at kende, kan du bruge den på egen hånd, lige når du har brug for det.
Om mig
Jeg hedder Linda og er psykolog. Jeg arbejder med forældre, der er slidte, overstimulerede eller stressede.
Jeg har fokus på, hvordan langvarig belastning, konstant følelsesmæssig tilgængelighed og manglende restitution påvirker forældre.
Mit arbejde bygger på psykologisk og neurobiologisk viden om stress, selvregulering, neurodivergens og forældreudbrændthed. Jeg er optaget af, hvordan vi kan skabe bæredygtige rammer for forældreskabet – ikke kun idealer, men løsninger, der faktisk kan fungere i et almindeligt familieliv.
Jeg har arbejdet med forældre i både PPR og i børnepsykiatrien. Og jeg er selv mor til tre børn.
Det har givet mig et nært kendskab til både det meningsfulde og det krævende i at være forælder i dag - og ikke mindst hvor stor betydning forældrenes trivsel har for hele familiens ro og balance.