Psykolog med speciale i forældretrivsel, stress og mental bæredygtighed for forældre
For dig, der har børn - og længes efter at trække vejret igen
Vi taler meget om børns trivsel.
Det er godt.
Men vi taler langt mindre om den voksnes.
Nogle dage er forældreskabet bare for meget, selvom du gør alt det “rigtige”.
Her finder du konkret hjælp til mere ro, nærvær og mental bæredygtighed i et format, der passer til jeres hverdag.
Hvad har du brug for?
Jeg har brug for ro nu
En 4-minutters guidet lydpause, der hjælper dig med at finde ro og nærvær, når presset som forælder føles overvældende.
Jeg vil have støtte over tid
ForældreRO: Et 8-ugers psykologguidet digitalt forløb med hverdagsnære redskaber - i dit tempo og uden faste mødetider.
Jeg vil tale med en psykolog
Personlige samtaler med psykolog Linda Stub - også muligt via sundhedsforsikring.
Du ser dit barns behov. Men hvem ser dine?
Som forælder kan du komme til at bruge så mange kræfter på at forstå, tage dig af og hjælpe dine børn, at dine egne behov kommer i allersidste række. Måske har dit barn endda særlige behov eller udfordringer - neurodivergens, adfærdsproblemer, mistrivsel, ufrivilligt skolefravær eller andre ting, der kræver ekstra af dig. Måske står du ret meget alene med ansvaret.
Der er en helt reel risiko for, at du ender i forældreudbrændthed.
Jeg hjælper dig med at forstå din belastning, mærke dine grænser, skabe plads til dine behov og se løsninger. Din trivsel er en del af fundamentet for at hjælpe dit barn.
Når der tages hånd om dig, bliver det lettere at se og skabe løsninger til en hverdag, hvor både du og dine børn er i trivsel.
En 4-minutters guidet lydpause, der hjælper dig med at finde ro og nærvær, når presset som forælder føles overvældende.
En lydøvelse til regulering og selvomsorg
En simpel, men kraftfuld øvelse, du kan bruge til akut regulering og selvomsorg, når du har mest brug for det.
ForældreRO
Et psykolog-guidet digitalt forløb med psykologisk støtte og konkrete øvelser til hverdagen
– i dit tempo og uden faste mødetider
8 UGERS GUIDET FORLØB
Du får konkrete redskaber, der er tilpasset en hverdag med børn. Forløbet kan hjælpe dig med:
At føle dig mindre stresset og bedre rustet til at håndtere udfordringer.
At møde dit barn med mere ro.
At føle dig mere sikker og tryg i forældrerollen.
At føle større nærhed med dine børn og et bedre samvær.
At få det bedre følelsesmæssigt.
At se og skabe løsninger, der øger trivslen for både dig og dit barn.
Det hele er lavet i et format, som er realistisk at gennemføre i et presset familieliv.
Hej,
jeg hedder Linda Stub
… og jeg er psykolog og mor til tre. Jeg hjælper forældre med at skabe et familieliv med mere ro, lethed og overskud.
Mit speciale er forældretrivsel, stress og psykologisk bæredygtighed for forældre. Jeg trækker både på erfaring fra PPR, børnepsykiatrien og mit eget liv med børn. Jeg ved, hvordan kærligheden kan være stor, mens overskuddet er lille, og hvor svært det kan være at give vores børn det bedste i en ofte uholdbar ramme.
Mit arbejde tager udgangspunkt i regulering, kropslig forankring og lederskab med ro frem for selvkontrol. Jeg hjælper forældre med at skabe mening, styrke og trivsel i livet med børn - uden at miste sig selv.