Om mig

Jeg har skabt Familiehøvdingen, fordi jeg selv mistede kursen. Jeg troede længe, at jeg skulle holde ud lidt længere, gøre det lidt bedre, gøre lidt mere og tage mig sammen. Men det blev tydeligt, at noget vigtigt var gået tabt.

Vejen videre begyndte med at give slip. At se i øjnene, at der ikke findes én rigtig måde at gøre det på. At jeg ikke skal finde alle svarene uden for mig selv. Det krævede en langsom genforbindelse til det, der virkelig betyder noget. Gennem kontakten til mine børn. Til kroppen. Og ikke mindst til mig selv.

I dag er der stadig rod, konflikter og svære dage. Men jeg står anderledes i det. Jeg er ikke færdig, men jeg prioriterer at være forbundet. Jeg har erfaret, at vores trivsel som forældre - vores nervesystem - ikke kan vente. At børn spejler deres forældre. At ro og trivsel ikke opstår, når alt falder på plads, men når vi tør være i det, som det er. At det gerne må være upædagogisk og uperfekt at være forælder. At små, realistiske ændringer kan gøre en verden til forskel. Og at det ikke er vores skyld som forældre, at det kan være benhårdt. Det er rammen, vi som forældre står i, der ikke fungerer.

Det er derfor, Familiehøvdingen findes. Jeg vil skabe det, jeg selv havde brug for dengang: Et sted, hvor forældre kan finde ro, mening og styrke uden at miste sig selv i bestræbelserne på at give sine børn det bedste.

For mig handler høvdingebegrebet ikke om at have styr på alt, men om at tage lederskabet hjem. En høvding leder ikke med kontrol, men med ro. Hun ved, at hendes egen tilstand er familiens fundament. Hun tør tage ansvar uden at tage skylden. Hun øver sig i at stå fast med venlighed, sætte grænser uden hårdhed og vælge sig selv uden dårlig samvittighed. Hun fejler, justerer, rejser sig igen - og viser sine børn, at det er sådan mennesker vokser.

Jeg er psykolog - og en høvding blandt høvdinge. Min mission er at støtte andre i at finde roen i sig selv og blive den slags høvding, der leder med ro i stemmen og med nysgerrighed og kærlighed som retning.