Psykolog med speciale i forældretrivsel, stress og mental bæredygtighed for forældre

For dig, der har børn - og længes efter at trække vejret igen

Psykolog Linda Stub

Vi taler meget om børns trivsel. Det er godt.
Men vi taler langt mindre om den voksnes.

Som psykolog og mor til tre ved jeg, hvor hurtigt idealer, krav og modsatrettede behov kan blive til et kæmpe pres og følelse af, at man svigter som forælder.

Med psykologisk funderede og evidensbaserede redskaber hjælper jeg dig med at finde balancen mellem omsorg for dine børn og omsorg for dig selv. Det er ikke kun godt for dig - det er en gave til dine børn.

ForældreRo

Et digitalt forløb med psykologisk støtte og konkrete øvelser til hverdagen – i dit tempo og uden faste mødetider

11 uger med trin-for-trin-vejledning. Du får konkrete redskaber, der er tilpasset en hverdag med børn. Efter du har deltaget i forløbet kan du opleve:

  • At føle dig mindre stresset og bedre rustet til at håndtere udfordringer.

  • At blive mere rolig i mødet med dine børn.

  • At føle dig mere tilfreds med dig selv som forælder.

  • Større nærhed til dine børn og et bedre samvær.

  • At få det bedre følelsesmæssigt.

  • En positiv ændring i dine børns adfærd.

Hej,
jeg hedder Linda Stub

… og jeg er psykolog og mor til tre. Jeg hjælper forældre med at skabe et familieliv med mere ro, leg og overskud.

Mit speciale er forældretrivsel, stress og psykologisk bæredygtighed for forældre. Jeg trækker både på erfaring fra PPR, børnepsykiatrien og mit eget liv med børn. Jeg ved, hvordan kærligheden kan være stor, mens overskuddet er lille, og hvor svært det kan være at leve op til idealerne i en ofte uholdbar ramme.

Jeg arbejder for at give forældre et alternativ til forestillingen om det “rigtige” forældreskab og det “rigtige” børneliv. Mit arbejde tager udgangspunkt i regulering, kropslig forankring og lederskab med ro frem for selvkontrol. Jeg hjælper forældre med at skabe mening, styrke og hverdagsglæde i livet med børn - uden at miste sig selv.