Du må gerne blive vred på dit barn

Kender du det?
Du står midt i en presset situation med dit barn. Måske stejler han, måske udfordrer hun dig, eller måske er han smeltet helt sammen. Eller også er der flere ting, der hiver i dig på én gang, og du føler dig simpelthen overvældet.

Pludselig er den der: vreden. Den brænder i kroppen, og du kan mærke, hvordan den vil tage over.

Du ved, at du gerne vil være rolig og anerkendende – men alligevel sker det. Du råber, siger noget, du fortryder, eller reagerer meget hårdere, end du egentlig ville. Og bagefter kommer skammen.

Men hvad nu, hvis vreden ikke er noget, du skal kæmpe imod?
Hvad nu, hvis den i stedet er en invitation til at mærke efter? Når du bliver vred, så prøv at bringe langsomhed ind, træk vejret, og skab et mellemrum – et lille rum, hvor du kan være med vreden i stedet for at være i vreden.

Man kan også sige, at du surfer på vreden i stedet for at drukne i den.

At skabe mellemrummet

Når vreden melder sig, er det første skridt at stoppe op. I stedet for at reagere med det samme, kan du prøve at sige til dig selv:
“Nu er jeg vred. Jeg kan mærke det ved, at min krop føles spændt, min stemme bliver højere, og mine tanker kører på højtryk.”

Dette lille mellemrum – denne pause – giver dig mulighed for at observere vreden i stedet for at blive opslugt af den.

Vreden er ikke kun vrede

Vrede er ofte et spejl. Den viser os, hvad der rører sig i os. Og det er sjældent kun vrede. Ofte er det frygt:

• Frygt for ikke at kunne passe på vores barn.

• Frygt for at miste kontrollen.

• Frygt for ikke at være “god nok”.

Når dit barn ikke hører efter, eller når de udfordrer dig, kan det vække en dyb følelse af magtesløshed. Vi vil så gerne beskytte dem, guide dem, være den forælder, de fortjener. Men når det ikke lykkes, kan vreden blusse op. Som et forsvar, der prøver at skubbe den ubehagelige følelse væk.

Vreden prøver fejlagtigt at hjælpe os

Når vi reagerer vredt, er vores første impuls ofte at slå os selv oven i hovedet. “Hvorfor gjorde jeg det? Jeg burde kunne gøre det bedre!”

I dag er der så meget viden om, hvad det gør ved børn, når vi ikke rummer og anerkender dem, og når vi råber, straffer eller afviser dem. Og hele det "nye børnesyn". Det er godt, at vi ved så meget. Men når vi så ikke lever op til det (det er der ingen af os, der kan hele tiden), så bliver dommen og kritikken mod os selv det større.

Denne selvkritik prøver at hjælpe os til at gøre det bedre næste gang, men den har faktisk modsatte effekt. Når vi slår os selv i hovedet, gør det os kun mere sårbare. Den øger vores alarmberedskab og gør os mere tilbøjelige til at reagere vredt næste gang.

Hvad kan du gøre?

I situationen

Det må gerne være hårdt.
Når du reagerer med vrede (det gør vi allesammen), så er det helt okay. I stedet for at slå dig selv i hovedet, kan du prøve at give dig selv lidt venlighed og sige til dig selv:
“Jeg kæmper lige nu. Det er hårdt. Og det er okay. Alle forældre kæmper engang imellem.”

Når du giver dig selv denne kærlige venlighed, åbner der sig et lille rum, hvor du kan tænke lidt klarere. Men vent med at tænke og gøre mere indtil EFTER situationen.

Efter situationen

Først når “faren” er drevet over, kan du evt. tænke over:

• Hvad er det egentlig, der trigger mig?

• Hvad er det, jeg er bange for?

• Hvad har jeg brug for?

Du kan også overveje, hvordan du kan ændre rammerne, så en lignende situation ikke så nemt opstår igen.

Det er ofte nemmere at ændre på, hvordan situationen opstår, end at ændre på, at du ikke må blive presset i en presset situation. Når vi først står i den pressede situation, er det sværere at gøre den “ikke-presset”. Vi får mere ud af at forebygge en lignende situation.

Plej dit fundament

Et godt sted at starte for at hjælpe dig selv er ofte dit eget fundament.

Hvad kan jeg gøre i dag for at:

• skabe lidt mere glæde i min dag?

• give mig selv lidt mere hvile?

• give mig selv lidt mere næring?

Husk: Forældreskab er ikke en videnskab, og det skal ikke være perfekt

Hvis der er noget af det, jeg skriver, der resonerer med dig, så tag det med. Hvis der er noget, der ikke passer til din situation, så lad det ligge. Forældreskab er ikke en one-size-fits-all-løsning.

Du er altid velkommen til at skrive til mig med tanker, spørgsmål eller ønsker til andre blogindlæg. Sammen kan vi finde veje, der virker for dig.

Kærlig hilsen,
Linda