13 konkrete plug-and-play-ideer, der giver dig et velfortjent åndehul i hverdagen med børn
Små pauser i hjemmelivet
En lavpraktisk guide til dig, der hjemmepasser – og som vil passe på dig selv, så du også kan passe på dine kære
Du lærer at skabe åndehuller til dig selv gennem 13 enkle ideer baseret på psykologisk viden om ro, nærvær og regulering. Uden ekstra pres, uden dårlig samvittighed. Og det meste kan gøres, mens du er sammen med dine børn.
Når du hjemmepasser, er du ikke bare meget sammen med dine børn…
Du er den primære voksne hele dagen. Uden naturlige pauser, uden vagtskifte og ofte uden nogen at dele ansvaret med.
Du regulerer børns følelser, træffer tusind små beslutninger, holder overblik, rummer konflikter og forsøger samtidig at være nærværende, tålmodig og “den voksne”.
Alt sammen mens dit eget behov for ro, pauser og restitution ofte bliver skubbet til side.
Mange hjemmepassere oplever, at de aldrig rigtig har fri - hverken fysisk eller mentalt.
Når der ikke er pauser, er det ikke bare træthed, der opstår.
Overskuddet bliver mindre. Tålmodigheden kortere.
Små situationer kan føles uforholdsmæssigt store.
Og mange begynder at tvivle på sig selv og tænke:
Hvad er det, jeg gør forkert?
Det burde være nemmere.
Hvor blev roen og nærværet af?
Samtidig opstår der ofte dårlig samvittighed, når man prøver at tage pauser - fordi man jo har valgt at hjemmepasse, og fordi idealerne om konstant nærvær, anerkendelse og rummelighed ligger tungt.
Over tid kan det virkelig slide. Det kan blive svært at mærke, hvornår du egentlig sidst trak vejret helt ned i maven. Måske kan du få en følelse af at have glemt, hvem du egentlig er, og hvad der betyder noget for dig (ud over at være forælder).
Og det kan resultere i et overbelastet nervesystem.
Mange opdager det først, når de allerede er kørt alt for langt ud over egne grænser.
Løsningen er ikke at tage dig mere sammen.
Og det er ikke endnu et projekt, du skal præstere.
Du har brug for konkrete pauser, der kan fungere i det liv, du allerede lever – også når dine børn er der, og hverdagen er rodet og uforudsigelig.
Guiden Små pauser i hjemmelivet giver dig realistiske, lavpraktiske pauser, der hjælper dig med at regulere dit nervesystem, finde små øjeblikke af ro og gradvist opbygge mere overskud.
Små pauser. Igen og igen.
Det er et kærligt, konkret sted at starte.
Denne guide er perfekt til dig, hvis du:
Hjemmepasser eller hjemmeskoler – og føler dig “på” 24/7.
Savner overskud, nærvær og lidt mere plads til dig selv i hverdagen.
Har svært ved at finde ro - også når der egentlig er stille
Savner pauser uden dårlig samvittighed
Vil have realistiske, omsorgsfulde og konkrete idéer – ikke urealistiske krav.
Vil passe på dig selv, så du kan passe på dine børn på den lange bane
Om guiden
Små pauser i hjemmelivet er en PDF-guide med 13 konkrete pauser, der kan bruges direkte i din hverdag.
Pauserne spænder fra 1 minut til 30+ minutter og er beskrevet så konkret, at du ikke skal opfinde noget selv. Hver pause er koblet til psykologisk viden om stress, regulering og nervesystemet – så du både ved, hvad du kan gøre, og hvorfor det virker.
Guiden hjælper dig med at:
Finde små åndehuller uden at forlade dine børn
Skabe små gode vaner, som øger dit overskud
Regulere dit nervesystem, når du er presset
Genopdage glæden ved de små stunder sammen med dine børn
Skabe mere ro, tålmodighed og nærvær
Passe på dig selv uden at føle, at du svigter dine børn
Forebygge udmattelse og forældreudbrændthed
Mærke og blive mindet om, at det er nødvendigt (ikke en luksus) at prioritere dig selv som forælder
Du kan dykke ned i guiden og tanke op med inspiration - eller bare tage én idé, du vil prøve i dag. Det er ikke endnu et punkt på to-do-listen, men et sted, du kan hente overskud.
En lydpause
Som supplement til guiden får du også en 3-minutters guidet lydpause. Den kan du bruge til akut selvomsorg og regulering, når presset er højt.
Om mig
Jeg hedder Linda og er psykolog. Jeg arbejder med forældre, der er slidte, overstimulerede eller stressede – særligt forældre, der hjemmepasser.
Jeg har fokus på, hvordan langvarig belastning, konstant følelsesmæssig tilgængelighed og manglende restitution påvirker forældre.
Mit arbejde bygger på psykologisk og neurobiologisk viden om stress, selvregulering, neurodivergens og forældreudbrændthed. Jeg er optaget af, hvordan vi kan skabe bæredygtige rammer for forældreskabet – ikke kun idealer, men løsninger, der faktisk kan fungere i et almindeligt familieliv.
Jeg er også tidligere hjemmepasser til mine tre børn.
Det har givet mig et nært kendskab til både det meningsfulde og det krævende i at være sammen med sine børn det meste af dagen - og ikke mindst hvor stor betydning forældrenes trivsel har for hele familiens ro og balance.